- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kvindecirkel opstart

Skal du være med fra starten?
Vi starter en lille kvindecirkel for kvinder, der har lyst til at vokse personligt i et trygt fællesskab – med naturen, bålet og det spirituelle som en del af rammen.
Cirklen er et sted, hvor vi kan mærke efter, dele det gode og det svære, blive inspireret af hinanden og gå lidt dybere i os selv.
Hver cirkel vil typisk begynde med en check-in og en aktivitet eller praksis. Det kan fx være grounding, meditation, trommerejse, tarotkort, arbejde med symboler i naturen eller andre enkle spirituelle og shamanistisk inspirerede praksisser, som kan bruges i hverdagen.
Derefter samles vi omkring bålet og deler det, vi har på hjerte, i cirklen.
🪵Vi bruger en vandrepind. Den, der har pinden, har ordet, mens resten lytter. Har du ikke noget, du ønsker at dele, giver du bare pinden videre.
Der er ingen præstation og ingen forventning om, at du skal fortælle mere, end du selv har lyst til.
🌀Vores intention er, at du hver gang går derfra med noget: en erkendelse, et nyt perspektiv, en oplevelse, større kontakt til dig selv eller noget konkret, du kan tage med ind i din hverdag.
Du behøver ingen erfaring med meditation, spiritualitet, cirkelarbejde eller shamanistisk praksis.
Kun nysgerrighed på dig selv, på fællesskabet, et ønske om at høre til og måske en nysgerrighed på det, der findes mellem himmel og jord.
Det første møde er gratis, så du kan opleve cirklen og mærke efter, om det er noget for dig.
Når cirklen er dannet, bliver vi maks. 10 kvinder ad gangen. Vi mødes ca. 10 gange om året.
Cirklen foregår primært ude i naturen og omkring bålet, så du skal kunne gå i ujævnt terræn og have lyst til at være ude.
📍 Stavnkærgaard kursus- og retreatcenter, Stavnkærvej 1, 7321 Gadbjerg
📅 3. oktober 2025
🕙 Kl. 10:00 – ca. 12:00
Pris: Første møde er gratis.
Hvis du ønsker at forsætte, koster det 222 kr. pr gang.
Begivenheden kræver tilmelding.
Har du lyst til at mærke efter, om cirklen kunne være noget for dig, er du meget velkommen til at komme med de første to gange.
Hvad er en kvindecirkel?
En kvindecirkel er et fællesskab, hvor kvinder mødes med tid og ro til at mærke efter, dele erfaringer og lytte til hinanden.
Cirklen bygger på ligeværd. Der er ikke én, der skal have svarene for de andre, og der er ikke noget, der skal fikses. Når én taler, lytter de andre.
En cirkel kan have forskellige temaer og praksisser. Det kan være meditation, natur, grounding, kreativitet, spiritualitet, kropsligt nærvær eller samtaler om det, der fylder i livet.
Hvad er cirklen ikke?
Cirklen er ikke terapi, og den er heller ikke tænkt som et sted, hvor vi kun læsser af uden at være nysgerrige på, hvad det, vi står i, kalder på.
Der må gerne være plads til frustration, sorg, tvivl og det svære. Men intentionen er, at vi også undersøger, hvad vi kan lære af det, hvad der er vores eget ansvar, og hvad vi måske ønsker at gøre anderledes.
Cirklen er derfor et sted for både at blive mødt og for at bevæge sig.
Du behøver ikke have løsningerne. Du skal bare være villig til at være nysgerrig på dig selv.
Det vigtigste er ikke, om man har erfaring med cirkelarbejde eller spiritualitet. Det vigtigste er nysgerrighed, respekt og lysten til at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til både det lette og det svære.
